Sønderborg Line Dancers
 Kalender
 Opvisninger
 Arrangementer
 Billeder
 Links
 Bestyrelsen
 Vedtægter
 Webmaster

VEDTÆGTER FOR SØNDERBORG LINEDANCERS

§ 1

Foreningens navn er Sønderborg Line Dancers.
Foreningens hjemsted er Sønderborg Kommune.
Foreningen er medlem af D.G.I. og Dansk Line Dance.

§ 2

Foreningens formål er at arbejde for udbredelse af kendskab til Line Dance. Dette kan ske ved afholdelse af kurser, dansearrangementer og opvisninger, og ved samarbejde med andre danske og udenlandske grupper med samme formål.

§ 3

Som medlem optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Medlemmet betaler kontingent, der er fastsat på generalforsamlingen.
Kontingentet opkræves en gang årligt ved sæsonstart
Medlemskabet er gyldigt når kontingentet er betalt.

§ 4

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af februar måned og indkaldes pr. brev til medlemmerne med mindst tre ugers varsel.
Kontingent skal være betalt inden 31.10 ved sæsonstart. Ved indmeldelse i klubben efter 1.1. har man ingen stemmeret på førstkommende generalforsamlingDer kan ikke stemmes ved fuldmagt. Valg og genvalg til bestyrelsen kan ske, når den pågældende er til stede eller har givet skriftligt tilsagn om at stille op til valg.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Valg af stemmetællere

4. Formandens beretning

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

6. Behandling af indkomne forslag

7. Fastsættelse af kontingent

8. Godkendelse af budget

9. Valg:
1 formand ( i lige år )
1 kasserer ( i ulige år )
3 bestyrelsesmedlemmer ( 1 i lige år og 2 i ulige år )
2 suppleanter ( hvert år )
2 bilagskontrolanter ( 1 i lige år og 1 i ulige år )
1 bilagskontrollant suppleant ( hvert år )

10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 1. januar. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal. Skriftlig afstemning anvendes, når det begæres af blot én mødedeltager.

§ 5

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor formanden. Generalforsamlingen skal da afholdes senest fire uger efter at anmodningen er fremsat. Indkaldelsesfristen til en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 6

Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges for en toårig periode.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede.

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, herfor hæfter foreningen alene med dens respektive formue.

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikek nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen ud over kontingentforpligtelsen.

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 7

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der kan nedsættes underudvalg.

§ 8

Foreningens regnskabsår er 1.1. til 31.12.

§ 9

Foreningen tegnes udadtil af formanden. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af foreningens aktiver tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

§ 10

Vedtægtsændringer kan kun finde sted med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

§ 11

Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver den landsorganisation, der tilbyder Line Dance.

§ 12

Alt, hvad disse vedtægter ikke tydeligt foreskriver, må underkastes bestyrelsens afgørelse - under ansvar overfor generalforsamlingen.

§ 13

Såfremt formanden i utide ikke længere kan deltage i foreningens aktiviteter eller bestyrelsesmøder, på grund af sygdom eller fraflytning, tiltræder næstformanden automatisk som formand indtil næste ordinære generalforsamling og der indkaldes en suppleant

Såfremt kassereren går, udpeges en fra bestyrelsen som kasserer, og der indkaldes en suppleant.

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 12.03.2002. Revideret på foreningens generalforsamling den 09.02.2007, den 08.02. 2008, den 5.2.2010